Måske du kender følelsen af, at dit liv sker som tanker i dit hoved. Du savner kontakten til din krop, hvor du tidligere har mærket følelser som tilfredshed, glæde, begejstring og ro.
Alle følelser er tilladte – også dem som ikke føles godt, men det kræver, at du vælger at give adgang til din krop.
Vi mennesker er så dygtige til at planlægge i fremtiden med vores hjerne. Vi vil så gerne have styr på, hvad der sker i tiden som kommer – det giver os en tro på kontrol.
Hvis du kun har fokus på fremtiden, så opleves det som om, at ”livet leves i dit hoved”. Du mærker intet i kroppen, og går glip af nydelse af dine sanser og følelser.
Din hjerne har travlt med at forberede sig på ”det værste”, hvor du af gode grunde ikke ved, hvad der sker i fremtiden. Du prøver at planlægge dig ud af konflikter, og undgå skrækscenarier.
Åndedrætstræning og mindfulness kan hjælpe dig til, at få kontakt til kroppen igen.
Giv dig selv muligheden for at nyde og acceptere det du oplever – både det indre og det ydre.
Du kan på siden her finde guidede sessioner med mindfulness og åndedrætstræning.
God fornøjelse.
