Bag pausenu.dk

Mit mål og ønske med Pausenu.dk er at inspirere dig til at nyde nuet, tillade dig at bruge dine sanser, og opnå følelsen af tilstedeværelse og taknemmelighed. En bonus oveni er, at du lære at kende forskel på fortid, nutid og fremtid.

Mit navn er Marianne Klarskov.

Jeg har en baggrund som bl.a. master stress coach, metakognetiv terapeut, mentor og instruktør i mindfulness. Derudover underviser jeg, og afholder oplæg inden for emner omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Gennem mit arbejde med forebyggelse og behandling af mentale ubalancer er min erfaring, at det er den enkle tilgang, som giver resultater. Det er også denne tilgang, som er lettest at praktisere og dermed vedligeholde.

Når vi ønsker at lære at holde mentale pauser, så skal det være let tilgængeligt, det skal være overskueligt og ikke mindst let forståligt. Når du ønsker at ændre en vane er det vigtigt at forstå ”hvorfor”. Du skal kunne se en mening med ændringen.

Præstation kræver restitution – også mentalt!

God fornøjelse.